Mande Cirkel Årsforløb

Er du klar til det måske mest intense og frisættende år i dit liv, sammen med andre dybt dedikerede mænd?

Opstart 24-26. juni 2022.

Et Firekeeper Mande Cirkel Årsforløb, er for dig der er kaldet til at vække ilden i dit hjerte og vågne som den mand du er.

Det er for dig, der brænder for at gå langt dybere i arbejdet med dig selv og være, leve, dele og tjene hvad du er i livet for.

Mande Cirkel Årsforløbet, er åbent for alle mænd og tilbyder 16 pladser, til dig der bærer et dybt kald i hjertet og er klar til at dedikere dig “ud over det sædvanlige”.

 

Formålet med cirklen, med gruppen, er at vi som mænd med mod, kraft og sårbarhed, tager fuldt ansvar for vores eget lederskab,
så vi direkte og inddirekte, kan tjene vores partnere, familier og hele vores liv som helhed, ud af frihed og med nærvær, klarhed og kærlighed.

Kortere Udesidninger (Short Quest) indgår som gennemgående ritualer og det er muligt at lade længerevarende Vision- og Nature Quest indgå i sit forløb.

Forvent at blive set, mødt og udfordret – og ikke mindst have fordybende og glædesfyldte dage i et særligt “sacred” selskab med andre mænd, der vil vågne i hjertet og træde ud i livet med større kraft og sandhed om hvem de er og hvordan de vil leve deres livslyst og kald og dybeste livsformål ud i frihed denne verden.


Info møder

Mød underviser til foredrag og workshops, hør mere om forløbet og stil spørgsmål.
Læs mere her.


Kontakt og optagelse

Mail til Heinrich på
pan@firekeeper.dk

 

Indhold

“Et frem for alt; vær sand mod dig selv, så følger det så vist som nat på dag, at du bliver ikke falsk mod nogen mand” –  William Shakespeare.

Mand!
Kender du dette?
Længslen efter at leve i vågen frihed fra hjertets inderste ild, din åndskraft?
At leve fra dit livsformål, dit dybeste kald og erfare livets eventyrlige mulighed i dette NU?
Længslen efter dyb og intens kærlighed, intimitet og ægthed i dit parforhold og relationer i livet generelt?

Vi arbejder intenst både alene, i mindre grupper og i den store støttende cirkel, med overgangstier, ritualer, ceremonier, oplæg, meditationer, åndedrætsteknikker, nærværstræning og emner som:

– at vække, eje og stå i din kraft, kende og stå ved dine grænser,

– vovemod & vildskab, visdom, vilje & valg,

– pleaser mentalitet og “mr. nice guy”,

– polaritet & sexualitet, større dybde, intimitet, ægthed og frihed i dit parforhold og relationer generelt,

– afbalanceret maskulinitet & kraftfuldhed og ubalancerede kollaps & macho kontrol,

– iboende femininitet, sårbarhed og “indre kvinder”,

– indre kriger, elsker, magiker, konge, vildmand, eneboer og andre arketyper,

– vågne & vilde, milde & modige mande hjerte,

– længsler & drømme, frygt & modstand,

– indre lederskab og navigering i privatlivet, faderskabet, parforholdet og arbejdslivet,

– søn/far, far/søn relation,

– oprindelige mande ritualer, overgangsriter og ceremonier,

sjæl & åndelighed, mission og livsformål, som den mand du er,

– samt hvad du som mand ellers måtte have på hjertet for at kunne i frihed som dig.

 

 

Moduler / retræter / session

Forløbet består af 12 dages undervisning fordelt over fire 3-dages retræter, samt mindst en ene-session.
Hertil et selvarrangeret møde i mindre grupper imellem retræterne.


Datoer

24-26. juni 2022
Oktober 2022
Januar 2023
Maj 2023
Endelige datoer for alle retræterne meldes ud snarest.

 

Priser

Hele forløbet koster kr. 18.500,-. for private selvbetalere og kr. 22.500,- for fradragsberettigede der kan fratrække udgiften.

Prisen inkluderer al undervisning og sparring med undertegnede hele forløbet igennem, en ene-session, 1x aftensmad og 1x frokost på hvert retræte, samt overnatning på retræte stedet.

Kr. 500,- i rabat per retræte / modul hvis man som søn (mindst 16 år, max 25 år), deltager sammen med sin far.

Der gives 10% rabat ved samlet betaling for hele forløbet. Ellers kan betales i rater, hvert retræte og ene-session for sig.

Tilkøb ene-session:
Fra kr. 1.000,- per session.

For momspligtige tillægges moms for alle ovenstående priser.
Private deltagere er momsfritaget.

 

Optagelse

Du søger om optagelse ved at sende undertegnede en mail og beskrive din dybeste motivation for deltagelse.

Tilmelding til de enkelte retræter / moduler og det samlede forløb er bindende.

Mail til Heinrich på pan@firekeeper.dk

 

Retræte sted

Huset Ved Søen syd for Silkeborg, byder på helt fantastiske rammer, ude som inde.

 

Underviser

Hovedunderviser er Heinrich Pan Birk Johansen.
Diverse gæsteundervisere kan eventuelt løbende blive inviteret ind.

Jeg har siden 1994 arbejdet professionelt med andre mennesker med særligt fokus ind i mandens udvikling og opvågning. Jeg er oprindeligt uddannet socialpædagog med speciale i dannelse, har diverse terapeutiske kurser, coach, meditations- og mindfulness uddannelser bag sig, samt har igennem de seneste 15 år gennemgået en lang række ritualer og ceremonier, bl.a. ud fra oprindelige kulturers overgangsriter.
Har de sidste 15 år afholdt lederuddannelser, mindfulness- og stresscoach uddannelser samt lange spirituelle forløb, herunder Vision Quest.

Igennem hele mit voksne liv, har jeg arbejdet bevidst med mandens vej, hans identitet og bevidsthedsudvikling fra at være en ung dreng og gennemgå livets overgangsfaser. Jeg har bl.a. rejst verden rundt og undersøgt forskellige mandekulturer og gennemgået “mande/kriger ritualer” indenfor forskellige traditioner. For at “komme nærmere noget”,  som er sandt for mig og kunne leve i indre frihed ud fra den sandhed.

Det hele handler om at få inspiration og være i en åben undersøgelse af hvem manden, mennesket og mulighederne er, i dette NU. Og ikke om at komme frem til en konkret definition af hvad det vil sige at være mand, at være sig, man så skal leve stereotypt efter.

 

Kontakt

Mail til Heinrich Pan på pan@firekeeper.dk.dk