Mande Retræter

Meditation – Maskulinitet – Åndskraft – Indre lederskab – Livsformål

“Intet af det vi arbejder med her, handler om at du skal blive en rigtig eller perfekt mand – men om at du udlever den mand DU ER, fra dit vågne frie hjertes ild”.

På 15 år afholder vi retræter for mænd med fokus på meditation og nærværstræning, maskulin og menneskelig karakter, kant og klarhed, bevidst indre lederskab, åndskraft og livsformål, som veje til et liv i dybere kærlighed og frihed. Som den mand du er og kaldes indefra til at være.


Retræte & Corona:

Vi vægter sundhed og trygheden højt. Det har vi i den grad mulighed for på vores retræter. De foregår på Gomde og Strandgården, retrætecentre med store undervisningssale med god plads imellem deltagerne.

Desuden er der to spisesale, 18 eneværelser og flere teltområder og i det hele taget rigtig god plads til alle. Desuden vil en stor del af undervisningen / så meget som muligt, foregå udendørs. Endeligt vil der være begrænset antal deltagere på retræterne.

Medbring dit Coronapas, eller fortæl os at du er fritaget, hvilket vi respekterer.

Tilmeldingsfrist senest en måned inden hvert retræte eller så længe pladser haves.

(Læs deltagerudtalelser nederst på siden)

Datoer & tidspunkter: 

 

Hvis intet andet står nævnt, afholdes retræterne fra fredag kl 15:00 – søndag kl. 14:45.

18 – 20. juni 2021 på Gomde. Helgenæs.

12 – 14. november 2021 på Gomde, Helgenæs.

18-20. marts 2022 på Gomde, Helgenæs.

17-19. juni 2022 på Gomde, Helgenæs.

(Tilmeldingsfrist en måned inden hvert retræte eller så længe pladser haves herefter.
De seneste mange års retræter har alle været fuldt booket).


Deltag i flere retreats som et Firekeeper Årsforløb:

Evt. kombineret med enesessions og Quest, og arbejd med forskellige
temaer, meditationer og øvelser imellem retræterne.
Læs mere her

Deltag i retreat som en del af din forberedelse til Vision quest:
Læs mere her

Mande gruppe forløb rabat:
For deltagere i Mande gruppe forløb nær Silkeborg, ydes kr. 500,- i rabat.
Læs mere her.


Indhold retreat:

 

“Et frem for alt; vær sand mod dig selv, så følger det så vist som nat på dag, at du bliver ikke falsk mod nogen mand” –  William Shakespeare.

Mand!
Kender du dette?
Længslen efter at leve i vågen frihed fra hjertets inderste ild og åndskraft?
At udleve dit livskald og erfare livets eventyrlige mulighed i dette NU?
Længslen efter dyb og intens kærlighed, intimitet og ægthed i dit parforhold og relationer generelt?

Vi arbejder intenst både alene, i mindre grupper og i den store støttende cirkel, med oplæg, meditationer, åndedrætsteknikker, nærværstræning
og emner som:

– at vække, eje og stå i din kraft,

– at kende og stå ved dine grænser,

– vovemod & vildskab,

– visdom, vilje & valg,

– et opgør med din (eventuelle) pleaser mentalitet og “mr. nice guy”,

– frihedstrang, behov og nødvendighed for alenetid og enkelthed i nuet,

– polaritet & sexualitet i relationer,

– større dybde, intimitet, ægthed og frihed i dit parforhold og relationer generelt,

– afbalancerede maskulinitet & kraftfuldhed,

– ubalancerede kollaps & macho kontrol,

– iboende femininitet, sårbarhed og “indre kvinder”,

– indre kriger, elsker, magiker, konge, vildmand og andre arketyper,

– vågne & vilde, milde & modige mande hjerte,

– længsler & drømme, frygt & modstand,

– indre lederskab og navigering i privatlivet, faderskabet, parforholdet og arbejdslivet,

– søn/far relation,

sjæl & åndelighed,

– mission og livsformål som den mand du er,

samt hvad du som mand ellers måtte have på hjertet.

 

 

Formålet med disse retreats er at vi som mænd med mod og sårbarhed, tager fuldt ansvar for vores personlige lederskab, så vi direkte og inddirekte kan tjene
vores partnere, familier og hele vores liv som helhed, med nærvær, klarhed, kraft og kærlighed.

Kortere Udesidninger (Quest) indgår gerne som gennemgående ritual på disse retreats.

Forvent at blive set, mødt og udfordret – og ikke mindst have fordybende og glædesfyldte dage i et særligt “sacred” selskab med andre mænd, der vil vågne i hjertet og træde ud i livet med større kraft og sandhed om hvem de er og hvordan de vil leve deres livslyst og livskald i denne verden.

Retreatet er 100% alkoholfrit og det forventes at man deltager i hele retreatet fra start til slut, så det er ikke muligt at “komme og gå” i løbet af weekenden.

Obligatorisk mødetid til tjek-in og landing på juni retræten imellem kl. 13:00 og 14:00. På de øvrige retræter imellem kl. 14:00 og 15:00.

 

Priser:

Undervisning 3 dage:
Kr. 3.300,- for private selvbetalere.
Kr. 4.300,- for fradragsberettigede / arbejdsgiver betalte deltagere.

Kr. 500,- i rabat hvis man tilmelder sig to retreats på samme tid.

Kr. 500,- i rabat hvis man som søn (mindst 16 år), deltager sammen med sin far og sover i delt dobbeltværelse eller i telt.

Hertil valgfri overnatningsmulighed:

Eget telt i haven eller plads i stor sovesal kr. 150,- per nat.
Overnatning i dobbelt-værelse kr. 225,- per nat.
Overnatning i ene-værelse kr. 325,- per nat (Få pladser).

Hertil fuld forplejning:

Kr. 500,- per døgn.
Økologisk vegetarisk/vegansk buffet morgen, middag og aften, samt fri adgang til kaffe, te, frugt og snacks hele døgnet.

For momspligtige tillægges moms ovenstående priser.

Til- og frameldingsbetingelser:

Tilmelding til retræte er bindende og indbetalt beløb refunderes ikke uanset grunden til eventuel framelding.
Du er velkommen til at videregive din plads til en anden mand.

Hvis retræten aflyses af andre grunde end udbyders beslutning (statsbestemt nedlukning pga. Corona virus f.eks.), overflyttes man til et senere retræte med samme indhold eller efter eget valg, et andet af vores udbudte retræter.

Bemærk at pladsen på retreatet først er endeligt sikret ved betaling af den fulde pris.

Pladserne tildeles efter “først-til-mølle” i forhold til tilmeldingstidspunktet.

 

Sted:

 

Gomde, Helgenæs.

Tilmelding & øvrig kontakt:

Mail til koordinator Charlotte på:

kontakt@heinrichjohansen.dk 

I mailen bedes anført:

  • fulde navn, adresse og tlf.nr.
  • din motivation for at deltage. Max 5 linjer.
  • din erfaring med selvudvikling, meditation etc.
  • Om du er privat selvbetaler eller fradragsberettiget / arbejdsgiver betalt deltager.
  • hvordan du ønsker at overnatte (telt, sovesal, ene- eller dobbeltværelse).
  • om du har brug for samkørsel / kan tilbyde lift til andre deltagere

 

Underviser:

Heinrich Pan Birk Johansen, 51 år, er i parforhold,  far til to børn.
Jeg har arbejdet som meditationslærer og mandeterapeut og coach mm. i 25 år.

Jeg har igennem hele mit voksne liv arbejdet bevidst med mandens vej, hans dannelsesrejse, karakter, identitet og bevidsthedsudvikling og har rejst verden rundt og undersøgt forskellige mandekulturer og selv gennemgået forskellige “mande/kriger ritualer” indenfor forskellige traditioner.

Igennem de sidste mange år har jeg afholdt årlige Mande retreats, workshops og Vision Quest for mænd samt et utal af enesessioner.

 

Deltagerudtalelser:

Tag en gruppe mennesker med alt, hvad de er. Skab så i løbet af mindre end en time et tillidsfuldt rum, hvor det er helt trygt at dele følelser, sårbarheder, behov, drømme – at dele alt. Og fasthold så denne ramme på ubestemt tid – måske for livet. Et kraftfuldt og skabende rum for bevidst selvudvikling og personlig bevægelse i retning af styrket livsformål og livsudfoldelse.
Jeg har set mange forsøge – også med hele kursusforløb som tilløb. Men aldrig med samme kraft, samme lethed og samme usvigeligt sikre og bæredygtige resultat, som Heinrich.
I kraft at sit åbne, kærlige, inspirerende, intense, sårbare og fuldkommen ærlige væsen – og dybt professionelle facilitering, får Heinrich denne kunst til at synes legende let.
Tak, Heinrich, for det du er – og det du gør for andre, som du berører på din vej!
/Morten Bæk

 

Som direktør i en større dansk virksomhed og med uddannelse fra bl.a. Havard Business School, var mit valg af en Mande Retræte hos Firekeeper drevet af et ønske om at møde radikalt alternative perspektiver.
Jeg mødte op til mit første retræte fordomsfuld og med en god portion skepsis, men jeg kan oprigtigt sige at Mande Retræten har været én af de største og mest betydningsfulde oplevelser jeg har haft.
Heinrich og hans team er fremragende facilitatorer og trækker på viden og egne erfaringer fra en række traditioner, der bringes i spil på en energisk, inspirerende og tryg måde.
Det handler ikke om tro, men om nærvær, fokus og om at gøre sine egne erfaringer. Og min erfaring er at forløbene hos FireKeeper kan skabe klarhed og balance som forudsætning for en stærk livskraft.
/René

 

Endnu et skridt på min personlige udviklings rejse er taget, denne gang på et af Heinrich’s mande retræter. Der var fra ankomsten, en rigtig god stemning blandt alle deltagerne, og den blev kun bedre som timerne gik, og inden weekenden var forbi følte jeg, at jeg havde fået 10 nye venner.
Heinrich har en fantastisk evne til at viderebringe hans viden, på en levende og let måde, og der var rigtig mange gode øjeblikke, øvelser, og lærdom vi fik med os, og der var tid til at det hele kunne tages ind.
Mit største udbytte af alt det var, at jeg fandt en ro, og taknemlighed i hjerte, som jeg har taget med mig hjem, og som nu kommer både mine kære, og mig selv til gavn.
Så jeg kan kun varmt, anbefale at tage med på et af disse retræter.
/Dan

 

“Jeg har haft fornøjelsen af at deltage i to retræter under Heinrichs ledelse og er med i en mandegruppe.
Jeg har KUN positivt at sige om de oplevelser jeg har haft, indtil nu.
Heinrich formår på en ukrukket, uprætentiøs og HELT ærlig- og meget nærværende måde, at bringe os kursister i kontakt med en lang række emner, som indkapsler det, at være en MAND.

Fællesskabet i det at være MAND, er en bærende kraft i Heinrichs facilitering, som fra første færd, fra første minut, sætter os alle i stand til bare at være sammen og hver for sig i de udviklende fællesskaber som vi udlever gennem meditation, stilhed, par- øvelser og fælles delinger. Vi kobler hjernen, selvfortællingerne og egoet fra – og sammen ER vi.
Til stede, nysgerrige, åbne og kærlige.

Jeg har sammen med Heinrich, ikke een eneste gang følt mig provokeret, grænseoverskredet, eller på anden vis udfordret til andet end at give præcis det ind i fællesskabet, som JEG havde lyst til. Hos Heinrich er der 100% fuld accept for alles forskelligheder og miljøet omkring vores individuelle og fælles opvågning, er præget af stor indføling, skånsomhed og respekt.

Mine aller varmeste anbefalinger til ALLE, der på en rolig og tryg måde, har lyst til at være nysgerrige på sig selv, på det at være MAND – og ved hjælp af et støttende fællesskab af ligesindede, gerne vil mærke sig selv blive gladere, stå mere fast i sin maskulinitet og måske endda, sætte nye standarder for sin egen selvindsigt, selvomsorg og selvkærlighed”.
/Jesper

 

“Heinrich er i mine øjne meget mere end en lærer eller underviser. I kraft af hans dybe viden, enorme erfaring og stærke dedikation, hjælper han dig til selv at se, hvem du er, hvor du er, og derigennem hvad din vej fremad i livet er. Han formår med stor autoritet, at skabe et frit, åbent, legende og udogmatisk rum, hvor man føler sig tryg og sikker, og hvor der er plads til sårbarhed, frygt, glæde og mod. Jeg kan på det varmeste anbefale at tage kontakt til Heinrich, hvis man er nysgerrig og søgende på, hvad livet mere mere har at byde på – som mand, og som menneske.
/Sebastian Holmbäck

btn_tiltop